Cykelruter

Har i ikke cyklen med på ferie, kan i altid leje dem på campingpladsen. Har vi ikke jeres størrelse, kan vi få dem hjem fra dag til dag. Så tøv ikke med at spørge.

Vi har cykelkort i receptionen, og de kan også købes på turistkontoret i Nykøbing.

Fjordstien

Den kan man benytte både til og fra Holbæk, og videre nordpå, helt til Rørvig.

Gravhøjsruten

Kan man lide de historiske steder, kan man cykle over Sidinge dæmning og følge gravhøjs ruten, som er 32 km lang. Her kommer man forbi Fortidsminder fra bronzealderen og spektakulære udsigtspunkter, på Gravhøjruten (32,2 km) Her kommer I en tur rundt i ”Bjergene”, som er et af Danmarks flotteste eksempler på den naturtype, der kaldes overdrev.

Ruten kaldes også for ”Udsigtsruten”, da de mange gravhøje, man kommer forbi på ruten, altid er placeret højt i landskabet, med flotte udsigter over marker, bugte og fjorde. Gravhøjruten er en rute, som egner sig bedst til den mere garvede rytter, grundet de mange stigninger og det kuperede terræn. Belønningen er til gengæld stor, da ruten byder på et væld af spektakulære udsigtspunkter.

Istidsruten

Hvis i fortsætte imod Nykøbing af den gamle landevej, kommer man til Ulkerup og Annebjerg Skov.